Sprøjtevandets surhedsgrad (pH)







Der er stor forskel på, hvor stabile de forskellige plantebeskyttelsesmidler er i sprøjtevæsken.

Stabiliteten afhænger af sprøjtevæskens surhedsgrad.

Phenmedipham, som findes i betanal-produkter nedbrydes meget hurtigt, når sprøjtevæsken har et højt pH (er basisk).

Halveringstiden ved 20 - 25 o C for phenmedipham og metamitron ved forskellig pH er målt til:

  pH = 5 pH = 7 pH = 9
Phenmedipham
(Betanal-midler)
47 dage 12 timer 7 minutter
Metamitron
(Goltix-midler)
353 dage 480 dage 8,5 dage

(Kilde: Planteinfo, Seges)

Det ses, at Betanal-midler nedbrydes meget hurtigt allerede ved pH 7. Derimod er Goltix-midler meget mere stabile.

Din egen vandkvalitet
pH i vand fra vandværker over hele landet kan findes i "Tjek din vandkvalitet" ved klik her.
Vælg din kommune og klik ind på dit vandværk. Vælg "Vis analyser" og derefter "Vis tilstandsparametre", hvor der kan findes pH-værdier (gns., min. og maks.).

Brug forsurende midler
De fleste steder er vandets pH højere end 7. Det anbefales, at hvor pH er højere end 6 - 7, at tilsætte forsurende additiver som NovaBalance, pH-Fix 5 eller X-Change, og tilsætning foretages inden plantebeskyttelsesmidlerne tilsættes.  

De forsurende midler neutraliserer endvidere calcium- og magnesiumioner, som der er højt indhold af i hårdt vand. Calcium- og magnesium kan binde en række aktivstoffer og kan være også årsag til udfældning.
Vandets hårdhedsgrad kan findes på "Hårdhedskortet” fra GEUS ved klik her.