Opdatering af retningslinier for bestilling af kuledækning og dimensionering af kuler til dækning

Reviderede retningslinier

Vi vil fortsat holde os til Brancheaftalen, som er indgået mellem DKS og Nordic Sugar. Det er således fortsat gældende, at kun marker som er planlagt leveret efter d. 10 december dækkes af Nordic Sugar.

For at gøre det nemmere at udvælge og bestille marker til dækning, har vi i dag lagt alle resterende marker op i programmet ”Kuledækning”. Det betyder, at du nu kan finde alle de marker du mangler at levere, og ikke kun de marker som d. 9 november stod til levering efter d. 10. december.

Du bestiller fortsat  kuledækning som det er beskrevet i vores tidligere nyhed.

Nu skal du blot selv være opmærksom på, om marken er planlagt til levering før eller efter d. 10. december. Vi vil snarest muligt sørge for, at du kan se de specifikke datoer i app’en eller på portalen.

Vær opmærksom på, at dækker du en kule, som ikke på noget tidspunkt har været sat til levering efter d. 10. december, så bliver den dækket for din egen regning. Den pris aftaler du med din kuledækker.

Vi kan følge alle planer og ændringer i vores system, og vi vil benytte det senest registrerede  leveringstidspunkt i perioden fra dd til d. 10. december som skæringsdato for, om Nordic Sugar betaler kuledækning.

Antal duge 

Når du laver din roekule til dækning, er det vigtigt din roekule har de rigtige mål. Ikke over 9,5 meter i bredden, og en længde, der så vidt muligt passer til et antal hele duge.

Længden af en dug er 35 meter, og der bruges 3 meter ekstra i hver ende samt 3 meter ved overlap mellem to duge. Hver dug kan derfor dække ca. 32 meter.

Som en retningslinie for antallet af duge kan du benytte denne tabel: