Transport af roer i 2023

 

 

Information om transport af dine roer i kampagnen 2023 er nu tilgængelig på ”Mine sider”. Her vil du bl. a. kunne se hvem din transportør er og hvilke marker vi har registreret til egen transport.

Hvis du oplever fejl i de oplyste hektar eller marker vi har registreret, så kontakt gerne Agricenteret snarest, så vi kan få det tilpasset i vores systemer.

 

Leveringsrækkefølge

Vi opfordrer til, at du inden Sankt Hans får prioriteret dine marker i den rækkefølge, du på nuværende tidspunkt tænker, at de skal leveres i.

Det gør planlægningen lettere for din transportør og det giver mindre ændringer i leveringsplanerne i kampagnen.

Prioriteringen laves i programmet ”Mine marker” under fanen ”Leveringsrækkefølge” til venstre i menuen.

Leveringsplaner

Vi har aftalt med dyrkerforeningen og transportørerne, at de første 4 uger af kampagnens leveringsplaner bliver synlige den 16. august, uanset kampagnestart-tidspunktet.

Vi har derfor opfordret transportørerne allerede nu til at gå i gang med at kontakte Jer. Hvis du har spørgsmål eller et ønske til din transportør, så kontakt også ham. Kontaktinformationer findes på "Mine sider".

Agricentret vil kontakte selvkørerne i løbet af sommeren angående deres leveringsplaner.